21. August 2017
Navigation
Forside
Opslag
Søg i GEOLEX
Seneste kommentarer
Om GEOLEX
Kontakt GEOLEX

Nyeste artikler
Koraller
Flintkonglomerat
Kinnekulle
Lyby Strand
Ignimbrit
Østersøkalk
Nautiler
Bl?ddyr (Mollusker)
Palæoporellakalk
Raslesten

Besgende
Gster online: 1

Brugere online: 0

Antal brugere: 235
Nyeste bruger: vbvirgilbendixen

Log ind
Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.

Brugerafstemning
Bruger du stadigvæk begrebet "Tertiær"?

Ja - jeg bruger det som hidtil.
Ja - jeg bruger det som hidtil.
88% [22 Stemmer]

Ja - men jeg forsøger at undgå det.
Ja - men jeg forsøger at undgå det.
8% [2 Stemmer]

Nej - jeg bruger det ikke mere.
Nej - jeg bruger det ikke mere.
4% [1 Stemme]

Stemmer: 25
Du er ndt til at logge p for at stemme.
Pbegyndt: 08-12-2008

Latest Comments
PAM 15. juni 2016
Hade gärna velat bifoga en bild av verklig Östersjökalk!
PAM
Vis det aktuelle opslag
PAM 15. juni 2016
Hejsan!
Eftersom Claus ej ersatt bilderna av röd ordovicisk kalksten (förmodligen från Öland) med verkliga foton av Östersjökalk vill jag tillfoga ytterligare information till den kommentar jag skrev för ett år sedan.
Östersjökalk eller östersjökalksten är den geologiska svenska fackbeteckningen på en speciell typ av revkalksten, som ej förekommer på det svenska fastlandet. Däremot uppträder bergarten som lösa stenar utefter Östersjöns stränder. Fast klyft, anstående berggrund (bedrock) lär förkomma på Åland vid fjärden Lumparen, som är en impaktstruktur på vars botten Östersjökalk uppträder. Östersjökalkstenen förekommer i Ålands hav och i ordoviciska avlagringar på Östersjöns botten norr och väster om Gotland. Den tyska benämningen är Ostsee Kalk eller Ostsee kalkstein och man kan finna den vid Rügens stränder. Det är en ljusgrå eller gulaktigt grå till ljust rosafärgad (pink) massiv kalksten, som bildades under mellersta eller yngre ordovicium (för ca 450-440 miljoner år sedan). Färgen är dock ej så skarpt rödaktig som de öländska kalkstenarna eller de röda kalkstenarna på Kinnekulle. Den bildar revliknande strukturer och i utseendet påminner den om den paleoporella kalksten som visas på bild i GEOLEX.
Stenar som påträffas i åkrarna på Åland skiljer sig markant från övriga bergarter genom det vitfärgade ytskiktet som bildats genom kemisk vittring.
Som slutsats kan framhållas att de bilder som Claus här presenterat är ej Östersjökalk!!

Per-Arne
Vis det aktuelle opslag
PAM 15. juni 2016
Hejsan!

Detta verkar vara en bergart som i utseende överensstämmer med östersjökalk eller Östersjökalksten. Den kalksten som Claus visar bild på under rubriken Östersjökalksten är dock ingen östersjökalk utan mer en vanlig röd ortoceratitkalksten som skulle kunna komma från Öland.

Per-Arne
Vis det aktuelle opslag
mr2ue 19. juni 2015
Når et metal "ruster" er det fordi der sker en reaktion med luften. For eksempel vil Jern (Fe) oxider ved at gå i forbindelse med Ilt (O), hvilket kan resultere i flere forskellige mineraler. Afhængig af den kemiske sammensætning, kan "rust" således have forskellig farve fra gullig, rødlig, brunlig, grøn og hen til sort. Det røde Okker du formentligt hentyder til har formlen Fe2O3, og hedder hæmatit.

Magnetit der i mod har den kemiske formel Fe3O4. Det består således allerede af Jern og Ilt. Man kan på den måde sige at magnetit i forvejen er en slaks "rust".
Vis det aktuelle opslag
PAM 16. juni 2015
Hejsan!
Att döma av bilderna skulle jag hellre vilja kalla bergarten för "Erratiska fynd av röd ordovicisk kalksten" då det sannolikt ej är någon Östersjökalk som avbildas.
Hälsningar
Per-Arne
Vis det aktuelle opslag
1lollik 16. maj 2014
Hej,
Jeg har været på stranden og taget en lille prøve at tungsand med hjem. Har siddet og leget med en meget kraftig magnet og på den måde trukket det magnetit ud af sandprøven jeg kunne. Jeg kom til at tænke på, hvorfor magnetit ikke ruster og dermed er rustfarvet? Hilsen 1lollik
Vis det aktuelle opslag
KIS 17. november 2013
Sneglen på det trediesidste billede er pelikanfodssneglen Drepanocheilus speciosus (tidligere kaldet Aporrhais speciosa). Den er meget almindelig i Øvre Oligocæne aflejringer og kan være meget talrig i konkretioner fra Lyby. Den kendes også fra f. eks. Nr. Vissing og Mogenstrup.
Vis det aktuelle opslag
Bjarne Hansen 28. juli 2013
Så vidt jeg ved har der været noget varierende forhold i det tidspunkt du nævner, som nogenlunde svarer til kambrium - ordovicium. Den aktuelle diskussion om skifergas illustrerer, at der HAR været hav i Danmark inden for perioden, da gassen forventes udvundet fra den m/ø-kambriske alunskifer, dels i Nordjylland, dels i Nordsjælland. I "Danmarks Natur", bind 1, kan man læse om "de dybe boringer" og de ikke-blottede lag i Danmark. Desværre er boringerne oftest stoppede i Perm/Trias. Men måske nyere metoder har givet bedre indsigt. Når alle vores palæozoiske fossiler kommer fra Østersøområdet er det fordi lagene her har været udsat for istidernes erosion.
Vis det aktuelle opslag
mr2ue 27. juni 2013
Hej Claus.

Jo det er nok rigtigt som Tove skriver.

Jeg har selv en i samlingen, fundet på sletten ved Kangerlussuaq i Grønland.

Hvis den stammer fra disse aflejrineger, er det formentligt en strømsild (Argentina sphyraena), som er indlejret i en kalkknold. Fossilerne er meget unge (fra holocæn), og findes i store mængder i de glaciale aflejringer inderst i Sønderstrømfjord, ved Kangerlussuaq.
View News Comment
Konradsen 14. april 2013
Hej Jytte. Jeg havde heller aldrig hørt om dem før Søren Bo sendte mig billederne :-)
Hilsen fra Claus
Vis det aktuelle opslag
Konradsen 13. april 2013
Hej Thue. Det er ganske rigtigt brormand - vi havde en rigtig god tur derned for snart mange år siden. Det er egentlig en rigtig spændende lokalitet, som forekommer lidt overset? Hilsen fra Claus
Vis det aktuelle opslag
mr2ue 12. april 2013
Hold da op!!! Det er da vist min broder, der på det sidste billede.
Vis det aktuelle opslag
Jytte 09. april 2013
Det var nogen sjove fætre. Jeg kendte dem ikke. På http://www.accessscience.com/abstract.aspx?id=311800&referURL=/content/Helicoplacoidea/311800
fandt jeg lidt om dem.
Hilsen Jytte
Vis det aktuelle opslag
TBL 07. april 2013
Tak for svaret
Du har nok ret ,hvis man ikke er tæt på Bornholm ,er Løsblokkenes paradis nok Langeland ,hvor jeg har fundet en del spændende ,og forskellige trilobitter ,men kan vi fast slå, at Danmark var et indland 450m-550m år siden,og havet var mod nordøst ,eller er det for meget ?
Vis det aktuelle opslag
Konradsen 04. april 2013
Hej Thorbjørn
Det er et godt spørgsmål. Trilobitterne var hyppige primært i Kambrium og Ordovicium og hvis du skal finde trilobitter i Danmark, så skal du til Bornholm som er det eneste sted vi har tilgængelige lag fra de perioder. Man kan også ofte finde trilobitter i løse blokke - bl.a. ved jeg at der bliver fundet mange på Langeland.
Nu ved jeg ikke hvor du bor, men stenklubben i Næstved har nogle medlemmer, som har rigtig meget forstand på trilobitter.
Der er også en hjemmeside www.esofossiler.dk som har mange trilobitter.
Jeg håber det hjalp dig lidt på vej.
Hilsen fra
Claus
Vis det aktuelle opslag
TBL 03. april 2013
Er der en Liste over danske fund i danmark af TRILOBITTER fra norden ,eller levede de i dansk område ?

Med venlig hilsen
Thorbjørn Larsen
Vis det aktuelle opslag
jetteni 11. februar 2013
"Rosen" har været i kompetente menneskehænder og under lup. Der mangler de sædvanlige kendetegn på svampe. En mulig forklaring er opfyldning af revner/ sprækker i et materiale, som derefter er forvitret. Så stadig åben for fortolkning!!!
jetteni
View News Comment
jetteni 25. januar 2013
Det hjalp! En svamp Plocoscypia sp. Først søgning på dine forslag, så cretaceous.de og til sidst billedsøgning på navnet. Det ser meget sandsynligt ud!!???

Hilsen jetteni
View News Comment
Fossilformidler 24. januar 2013
På billederne liger fundet en stykke forvitret koral. Ikke et typisk koralfossil men hvis man sammenligner med løsfund fra stranden liger materialet skillevægene i koraller - spcielt billede 2. Dalby Ovre kunne godt levere et stykke Aulaxinia sulcifera eller Ventriculites sp.
Hilsen H-HB)
View News Comment
Henrik Arildskov 14. januar 2013
Rhombeporfyr forekommer flere steder i Oslofeltet. Størst udbredelse har den i Vestfold, hvor der findes omkring 50 forskellige typer samt i Krokskogen NV for Oslo, hvor der findes ca. 20 typer. Typerne markeres med numre. Krokskogentyperne hedder RP 1, Rp 2 osv mens typerne fra Vestfold hedder RP1V, RPV2 osv.
For at kunne bestemme de enkelte typer med sikkerhed er det nødvendigt at have in-situ-blokke til sammenligning.

Henrik
Vis det aktuelle opslag
Konradsen 20. december 2012
Hej Tove.
Tusind tak - det ser da helt rigtigt ud. Så kom jeg en smule tættere på viden om dette fossil. Har du nogen viden om hvor gamle fossilerne er?
Hilsen fra
Claus
View News Comment
Tove 30. oktober 2012
http://www.polartrec.com/expeditions/greenland-education-tour-2012/journals/2012-07-08
Hej jeg syntes den ligner en fossil leg har fundet på Fossilsletten ved Kangerlussuaq i Grønland.
Prøv lige at se på linket.
Tove Skovgaard
View News Comment
1lollik 29. september 2012
Mine anstrengelser bar frugt. Det lykkedes mig at få lavet en Earthcache om høvængestenen. Tak til alle for hjælp. 1lollik
View News Comment
Konradsen 20. juli 2012
Hej Sven,
Mange tak for din kommentar. Det var en klar fejl, som jeg straks har rettet.
Vis det aktuelle opslag
sven 20. juli 2012
Jeg mener nu det er manganforbindelser (og altså ikke magnesium), der udfældes og danner dendritterne.

Sven
Vis det aktuelle opslag
kimfyrst 21. maj 2012
æv da osse ;-)
View News Comment
Konradsen 20. maj 2012
Hej Kim.
Lige netop dette stykke var ikke til salg og jeg måtte love højt og helligt, ikke at nævne på min hjemmeside, hvem der havde stykket :-)
Hilsen fra Claus
View News Comment
kimfyrst 20. maj 2012
Wow.
Hvor er den til salg henne? :-)
View News Comment
Eigil Skovgaard 17. marts 2012
Hej igen
Jeg vil nu efter god lang tid selv følge op på denne forespørgsel. Jeg har for nylig læst det nyeste autoriserede materiale om skiftende arkæologiske undersøgelser af den imponerende skibssætning Ales Stenar ved byen Kåseberga i Skåne. I materialet gøres gældende, at de 4 sten langs midteraksen alle er Hardeberga sandsten (alle øvrige af de 59 sten er af forskellige typer granit).
Forskellige antagelser vedrørende logistikken beskriver dels en tilførsel ad søvejen langs kysten af de 4 sandsten, med udskibning omkring Kivik, dels en tilfældig forekomst i området i form af blokke transporteret af isen.
Hvad der er mest sandsynligt ved ingen - endnu. Men Hardeberga er sikkert og vist.

Venlig hilsen
Eigil Skovgaard
View News Comment
Henrik Arildskov 01. november 2011
Flot sten !
Da larvikit blev kåret til Norges nationalsten, udgav Norsk Geologisk Forening i 2009 bogen "Larvikitt. Unik, vakker og eksklusiv" (ISBN 978-82-92394-53-3).
Den beretter om bjergartens geologi,de forskellige larvikit-typer samt den arkitektoniske og kunstneriske anvendelse.
Et velskrevet, letlæseligt pragtværk, som det på det varmeste kan anbefales at låne/anskaffe.

Venlig hilsen
Henrik
Vis det aktuelle opslag
Henrik Arildskov 18. oktober 2011
Plagioklasbasalt af den afbillede type er hjemmehørende i Oslofeltet, hvor der også forekommer pyroxen-basalter, ikke-porfyriske basalter og ankaramitter samt en række overgange mellem de nævnte typer, bl.a. den som ledeblok ret hyppige plagioklas-augit-basalt.
Basalterne findes under og imellem rhombeporfyrlagene og betegnes B1, B2, B3 osv.
B1 ligger umiddelbart under det første rhombeporfyrdække (RP1), B2 er placeret mellem RP9 og RP10 mens B3 ligger over RP11.
Plagioklas-basalt danner toppen af B1 og B3 samt den mellemste del af B2.
Hvis plagioklasstrøkornene i bjergarten danner "stjerner" (der ses en enkelt i højre side af nederste billede)bruges betegnelsen "Stjerneporfyr". Denne type er særlig udbredt på øen Jeløya i Oslofjorden.

Venlig hilsen

Henrik
Vis det aktuelle opslag
Henrik Arildskov 14. oktober 2011
Hej Claus,

Flot rektangelporfyr.
En enkelt korrektion:
Rektangelporfyr er udbredt i flere områder i Oslo-feltet.Nord for Oslo findes 3 forskellige typer i henholdsvis Øyangen-, Svarten- og Bærum-calderaen, og i Vestfold findes den såkaldte "Ende-type" vest for Holmestrand. Typerne kan skelnes fra hinanden på feldspatstrøkornenes form, størrelse og i hvilken mængde, de forekommer.
I din blok er flere af strøkornene rektangulære og ret store. Det tyder på at der er tale om RP 13c, Svarten-type.
Du kan se denne og de andre typer i strandstensgalleriet på www.vendsysselstenklub.dk

Venlig hilsen

Henrik
Vis det aktuelle opslag
Konradsen 02. august 2011
Hej Henrik. Tak for din kommentar, som jeg er enig i.
Jeg vil gerne opfordre til at kommentarer formuleres på en måde, som udviser respekt for andres indlæg. I GEOLEX er alle kommentarer principielt lige gode og lige relevante. :)
View News Comment
Henrik 09. juli 2011
Dette stykke har intet som helst med Arnager kalk at gøre det er som noteret Orthoceratitkalk, der stammer fra Ordovicium hvorimod arnager kalk stammer fra Nedre Kridt!

Hilsen Henrik
View News Comment
Trilobit 04. april 2011
Hej Konradsen.
Når jeg ser på dette stykke ( Arnager Kalk ) Arnager Kalk fordi den ser grynet ud, hvorimod Komstad Kalk er mere glat og lys grå. Men da det er svært at se på billedet er der også en anden mulighed, nemlig at det kan være Rød Østersø Kalk, hvilket kan ses der hvor stykket er brækket over der hvor du holder med pegefingeren er farven rødbrun.
Men ellers ses der et par små fine Orthoceratitter.
Min observation.
Kurt Monson.
View News Comment
Henrik 22. juni 2010
2 sidste billede er også en øster Pycnodonte vesicularis med typiske mærker

Hilsen Henik
Vis det aktuelle opslag
Henrik 29. oktober 2009
Den ligner de ammoniter der kommer fra Madargascar og det kunne være

Cleoniceras besairei
som stammer fra Nedre kridt (Alb)
lobelinierne ligner denne art

Hilsen Henrik
View News Comment
Konradsen 14. september 2009
Hej Martin.
Ham stenhandleren jeg købte den af havde desværre ingen nærmere information om den og det var egentlig ærgerligt - men det lever jeg med :-)
Jeg har lige sat et billede mere ind af ydersiden af fossilet. Her har slibningen efterladt en lille rest af sutur-linierne.
View News Comment
MesterMartin 14. september 2009
Den er da rigtig flot - Hvor kommer den fra ??
View News Comment
Henrik 29. juli 2009
Flere insekter på dette link også i større og bedre billedekvalitet

se link

http://www.danske-fossiler.dk/HSJ/index.html

Hilsen Henrik
Vis det aktuelle opslag
Konradsen 20. juli 2009
Jeg synes det var en rigtig flot og spændende udsendelse om vulkaner. Dog mener jeg, at den undlod at nævne de radioaktive henfald som kilden til den varme, der driver vulkanerne. Det blev nærmere antydet, at varmen i jorden stadig stammede fra den oprindelige dannelse og at jorden siden har fungeret efter en slags "termokande-model", som endnu holder på den oprindelige varme. Med den model er vi jo helt tilbage hos Leclerc i 1700-tallet...
View News Comment
Konradsen 20. maj 2009
Det er hermed rettet :-)
View Photo Comment
Svane 20. maj 2009
Hvem kan rette indgangen for Olvin til Olivin?
View Photo Comment
starcell 04. maj 2009
Tak for en fantastisk dag med Naturlidenskabelig Forening. Fur gemmer på vidunderlige skatte fra fortiden. - kan kun opfordre alle til at bruge et par dage på skattejagt efter forsiler på Fur.
View News Comment
Henrik 16. januar 2009
Ikke en Orthoceras sipho ligger yderligt
navnet skal være Endoceras sp Ortho er midte på latin. Deraf navnet Orthoceratit.

Hilsen Henrik
View Photo Comment
Konradsen 05. januar 2009
Hej Flintstone.
Så vidt jeg ved er det en international kommision - se http://www.stratigraphy.org/ - der står for den stratigrafiske nomenklatur. De udgiver også den "officielle" stratigrafiske inddeling - se http://www.stratigraphy.org/cheu.pdf.
Hilsen fra
Claus :)
Vis det aktuelle opslag
Flintstone 04. januar 2009
Hvem bestemmer egentligt over navnedannelsen? og kan man indlevere klager?
Jeg har svært ved at huske de forskellige navne, og at de ændres, gør det ikke lettere.
Vis det aktuelle opslag
Konradsen 19. november 2008
Hej Louise
Efter moden overvejelse har jeg indtil videre bestemt mig for, at fastholde anvendelsen af begrebet "Tertiær" i GEOLEX. Jeg er dog opmærksom på, at det egentlig er forkert...
Hilsen fra
Claus
Vis det aktuelle opslag
geolsba 27. oktober 2008
Hej Claus.

Din trilobit ser ud til at være af den slægt, der hedder Calymene. Det er en stenkerne, det vil sige et aftryk af indersiden af dyrets oprindelige skal (som altså er væk nu). Kendetegnet for denne slægt er dels de "bloppede" udposninger på siden af glabella (panden), til venstre i billedet og dels et meget rillet haleskjold, der lige kan anes bagest i billedet til højre. Slægten Calymene levede i de geologiske perioder, der hed Silur og Devon, fra 443 til 359 mio. år siden.
Eksemplaret på billedet kunne godt ligne de fossiler fra Marokko, der af og til forhandles på danske stenmesser.

Mange hilsener
Søren Bo
Vis det aktuelle opslag
geolsba 27. oktober 2008
Hej Claus.
Nu har du jo vist mig stykket i sidste uge, og vi kan fastslå, at Henriks bud på oprindelsen var helt korrekt. Der er tale om et sporfossil, og det er ganske rigtigt et gammelt et af slagsen. Stenen er en lys, grålig kvartsit (hærdet sandsten), så mit bud er, at det er en sten, som er samtidig med Balka Sandsten fra Bornholm eller den tilsvarende Hardeberga Sandsten i Skåne. Tidsmæssigt blev disse sandsten afsat i havet i Tidlig Kambrium. Lige efter afsætningen af Nexø Sandsten, som for det meste nok er afsat i ferskvand i floder og søer.
Sporfossilets navn er Diplokraterion, et sporfossil, der tolkes som skabt af gravende, ormelignende dyr. På havbundens overflade var to indsynkninger/tragte, som blev forbundet af et U-formet rør ned i havbunden. For så vidt en konstruktion, som også nutidens sandorm benytter sig af.
Ved stenens senere forvitring, er tragtområdet og noget af det mellemliggende blevet lidt kraftigere eroderet end resten af den ellers meget hårde og tætte sten. Herved opstod "klomærkerne" - smadderuhyggeligt, ik'? :D
Bedste hilsener
Søren Bo
View News Comment

Sp?rgsm?l & Svar
Har du Sp?rgsm?l om sten og fossiler, s? kan jeg anbefale gruppen: Fossiler p? Facebook.
Klik p? ikonet herunder.

Geologisk tidstavle

Søg på et kort

Fossile dyr og planter

Replikboks
Du skal være logget ind for at skrive en replik.

13-12-2016
Hej Anita, Pernille og Virgil. Velkommen til GEOLEX. Hilsen fra Claus :-)

27-09-2016
Hej Arne. Velkommen til GEOLEX. Hilsen fra Claus

26-09-2016
Hej Ankch, Christian, Eva, Hans, Jannie og Poul Erik - Velkommen til GEOLEX. Jeg beklager, at jeg ikke er så aktiv på siden lige for tiden, men jeg vender snart tilbage.

09-05-2016
Hej Klaus, Lasse og Samadsen. Velkommen til GEOLEX. Hilsen fra Claus

09-04-2016
Hej Ocmadsen. velkommen til GEOLEX. Hilsen fra Claus

07-03-2016
Hej Frank. Velkommen til GEOLEX. Hilsen fra Claus :-)

08-02-2016
Hej Kim. Velkommen til GEOLEX. Hilsen fra Claus

21-12-2015
Hej Rosleff, Knud og Dam. Velkommen til GEOLEX og undskyld den lange svartid. Hilsen fra Claus

02-10-2015
Hej Skovbykon. Velkommen som bruger på GEOLEX. Hilsen fra Claus

18-09-2015
Hej Hanne og Klein. Velkommen som bruger på GEOLEX. Hilsen fra Claus

17-08-2015
Hej Birgit. Velkommen som bruger i GEOLEX. Hilsen fra Claus :-)

05-08-2015
Velkommen til Carsten, Laugesen og Lynge ! Hilsen fra Claus :-)

20-07-2015
Hej Poppel1. Velkommen som bruger på GEOLEX. Hilsen fra Claus :-)

26-06-2015
Hej Palle. Velkommen som bruger på GEOLEX. Hilsen fra Claus

08-06-2015
Hej Per-Arne. Velkommen som bruger på GEOLEX. Jeg vender snart tilbage til dig ! Hilsen fra Claus